Drivhus i haven - Familien Vestergaard

Gå til indhold

Hoved menu:

Drivhus i haven

Vi har lavet et Juliana Premium 15,1 m2 drivhus i haven.

Det er lavet med en antracitlakeret ramme, mens døre og vinduer er sortlakeret.
Glasset er 3 mm sikkerhedsglas i hele baner.
Se her nogle billeder fra selve byggeprocessen, også med fokus på det store arbejde med at lave fundamentet. Det er vigtigt at få startet godt med et stabilt og helt lige og præcist fundament. Fundamentet skal lægges i vatter med mm nøjagtighed, for at du senere - uden problemer - kan montere glasset.

Vi er meget glade for dette hus, da det er mere end et drivhus.

Faktisk fylder planterne ikke så meget i huset, men det er et godt sted at sidde og læse en avis og spise aftensmad. En anden gevinst ved sådant et hus er, at det virker støjdæmpende. Når man sidder derinde hører man ikke trafik fra vejen eller naboens motorplæneklipper så højt. Der er dejligt stille derinde, og så skal der ikke være megen sol på himmelen, før der er lunt og godt.

Ikke for at gøre reklame, men Juliana har her virkeligt lavet et kvalitetshus, hvor alt lige fra alu-profiler og dørgreb og lister er af en meget høj kvalitet. Det er en fornøjelse at samle, da alting virker gennemtænkt og passer utroligt godt sammen. Alle skruer er i rustfri, og alle dele er nummereret, så det er nemt at samle rigtigt.
Vi er meget glade for det endelige resultat.

Vi håber at disse billeder kan inspirere andre der 'lyster' at gå i gang med et lignende projekt.






Fliserne har jeg lagt i vinkelforbandt, det giver lidt mere spil i mønsteret.
Det giver et meget flot resultat, men det er lidt 'triggy' at få startet rigtigt i hjørnet, så er det en god ide at printe denne tegning ud, og følge den slavisk i starten. Når du først har fået begyndt er det lige ud af landevejen, så giver mønsteret sig selv.

Og husk! ...at lave et pænt drivhus er mange gange bedre end at lave en grim udestue :-)


Hvis du har lyst, kan du læse mere om huset her på Julianas hjemmeside.
 
Copyright 2015. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu